Intelligent automatisering med RPA og dataunderstøttet forretning i praksis

I KL-Huset i København og på hotel Comwell i Kolding

Kurset består af to moduler. Det første modul ruster dig til at indgå som drivkraft i digitale transformationsprojekter med afsæt i data og teknologier som RPA og Machine Learning. På det andet modul lærer du at kode RPA-robotter med den mest udbredte teknologi i danske kommuner.

Nye teknologier som Robotic Process Automation og Machine Learning strømmer ind over kommunerne. I KL tror vi på, at disse teknologier kan være med til at hjælpe med nogle af de udfordringer, vi står over for i fremtiden. Men det kræver, at vi forstår og mestrer de nye digitale teknologier i praksis. For at ruste kommunerne til den digitale fremtid tilbyder vi derfor et nyt kursus i intelligent digital automatisering, hvor fokus primært er på, hvordan man arbejder med data og de nye teknologier i praksis.

Næste Kursus...

Kurset er opbygget i to moduler á to dage hver:

Modul 1:

Proces- og dataunderstøttet forretning med AI

Modul 2:

Automatisering med RPA i praksis

 

De to moduler kan tages uafhængigt af hinanden.

Modul 1

– Proces- og dataunderstøttet forretning med AI

Deltagerprofil

Kursus udbytte

Kursus indhold

Det første 2-dages modul har fokus på at ruste dig til at indgå som en kompetent drivkraft i digitale transformationsprojekter, hvor data og ny intelligent teknologi indgår. Det kan være digitale forandringsprojekter, hvor teknologier som Machine Learning og AI er omdrejningspunktet.

Du er sandsynligvis digital konsulent, leder, forretningsudvikler, proceskonsulent, digital projektleder eller tilsvarende. Der er ingen særlige forudsætninger for at deltage i denne del af kurset.

Efter endt kursus har du lært at kende forskel på forskellige intelligente teknologier og du kan relatere dem til forskellige problemstillinger i din hverdag. Du vil forstå muligheder og forudsætninger, når der skal arbejdes med data. Derudover kan du kortlægge og beskrive processer og du er klar til at udøve digitalt lederskab, når der arbejdes med ny smart teknologi.

Forstå de nye intelligente teknologier

  • Machine Learning og Kunstig Intelligens (AI)

  • Robotic Process Automation (RPA)

  • Andre nye teknologier - chatbots, blockchain, VR, IoT mv.

Data og smarte processer i forretningen

  • Lær at forstå og vurdere værdien af data

  • Proceskortlægning i praksis – step by step

  • Vurdering af automatiseringsteknologier og forudsætninger i forskellige typer projekter

Det digitale lederskab

  • Er din forretning AI- & automatiseringsklar?

  • Mobilisering, governance, etik og lederskab i teknologiprojekter

  • Den gode indkøber og projektmager

Modul 2

– Automatisering med RPA i praksis

På modul 2 lærer du at kode dine egne RPA-robotter. De to dage fungerer som en basisuddannelse i RPA-udvikling, hvor du får undervisning og praktisk hands-on erfaring med de grundlæggende begreber og teknikker i RPA-baseret automatisering. På kurset anvendes redskabet WinAutomation fra Softomotive, som pt. er den mest udbredte automatiseringsplatform i danske kommuner. Efter kurset kan du tage en online eksamen og få et diplom som bevis på dine kompetencer.

Deltagerprofil

Du er sandsynligvis ny eller kommende RPA-udvikler, med begrænset praktisk udviklererfaring. Du kommer fra forretningen eller fra jeres it- og digitaliseringsenhed og drømmer om at kunne bygge dine egne robotter – eller at blive bedre til at forstå dem på et teknisk plan. Måske har du allerede bygget dine første robotter, men har behov for et struktureret forløb, som gør dig klar til de næste RPA-udfordringer. Uanset hvem du er, så behøver du ikke at have en it-faglig baggrund for at kunne være med på kurset. Hvis du har, er det selvfølgelig en fordel, men alle kan være med…

Kursus udbytte

Kursus indhold

Når du som kursist er færdig med modul 2, vil du være i stand til at forstå principperne bag RPA-baseret automatisering og hvad det kræver. Du kan kode dine første simple softwarerobotter på egen hånd, og du er klar til at gå videre med mere avanceret RPA-udvikling.

  • Hvad er RPA-baseret automatisering?

  •  Introduktion til WinAutomation og Softomotive som automatiseringsteknologi

  •  Basisbegreber og centrale funktioner i RPA-automatisering, fx variables, actions, excel automatisering, loops, controls mv.

  • Desktop og webbaseret automatisering

  • Optagefunktion – hvordan fungerer det og hvad kan det bruges til?

  • Flow-opbygning, proces guidelines, funktioner mv.

  • Avancerede funktioner som image recognition, tekstgenkendelse, tekstmanipulering mv.

  • Fejlsøgning og fejlhåndtering – og tips til at bygge robuste robotter

  • Kom videre på egen hånd – on-line academy og proces for at få et anerkendt diplom på dine kompetencer…

Undervisere 

Tim Daniel Hansen

Tim har over 15 års erfaring med digital udvikling af forretningsprocesser i den offentlige sektor. Han har stor erfaring fra den kommunale sektor, hvor han har været involveret i en lang række AI og automatiseringsprojekter. Tim er en erfaren underviser, faclitator og oplægsholder. Tim er til dagligt Managing Partner i konsulentvirksomheden Droids Agency, som er specialiseret i intelligent automatisering.

Henrik Mærkedahl

Henrik er en af landets mest erfarne RPA-udviklere i det kommunale marked. Han har været involveret i RPA-udvikling og undervisning i omkring 20 danske kommuner og har herudover erfaring med RPA-udvikling fra en række øvrige organisationer. Han har leveret en lang række hands-on RPA-kurser gennem de seneste par år. Henrik er til dagligt Senior RPA-udvikler for konsulentvirksomheden Droids Agency, som er specialiseret i intelligent automatisering.

Droids Agency, Njalsgade 76, 3. sal, 2300 København S.

© 2020 by Droids Agency

  • Black LinkedIn Icon