Senior Developer til Droids Agency
Går du op i at bygge software på den rigtige måde? Vil du se dit arbejde gøre en reel forskel? Vi kombinerer teknisk dybde med konkret leverance og driftsansvar — og søger en erfaren udvikler til vores AI-team.
Din rolle
Du bliver seniorkonsulent hos Droids Agency. Det betyder tæt kundekontakt og arkitektansvar for de projekter, du er involveret i. Konkret forventer vi at du:
• Arbejder primært på backend og tager del i arkitekturvalg, systemdesign, containeriserede miljøer og vedligeholdelig dokumentation
• Bygger, tester og leverer software med open source-principper, CI/CD og infrastructure as code
• Fungerer som betroet rådgiver for kunderne og hjælper dem med at omsætte idéer til brugbare løsninger
• Sætter retning for deployment og infrastruktur, herunder Kubernetes, Docker og skalerbare driftsmiljøer
Vi arbejder på tværs af clouds med hovedvægt på Azure samt forskellige Linux-miljøer. Vores tech stack indeholder bl.a. Python, Go, TypeScript og Rust. Du behøver ikke at mestre samtlige, men som senior developer forventer vi, at du kan sætte dig ind i nye sprog efter behov.
Selvom Droids Agency generelt arbejder med AI, er rollen ikke afhængig af AI-erfaring på forhånd. Det lærer du hos os.
Hvem er du?
Erfaren udvikler
Mindst 6 års erfaring med softwareudvikling til produktion. Du arbejder struktureret og tager ansvar for, at tingene bliver færdige.
Cloud og infrastruktur
Solid erfaring med deployment, cloudinfrastruktur, Kubernetes og Docker. Du har arbejdet med skalerbar infrastruktur i praksis.
Stærk kommunikatør
Du trives i konsulentrollen og kan tale med både udviklere og beslutningstagere hos kunden. Du taler og skriver dansk.
Vi tilbyder
• En central rolle på vores AI-team, hvor du får indflydelse på både løsninger og arbejdsmetoder
• Arbejde med systemer i drift, der bruges i stor skala af private og offentlige kunder
• En arbejdsplads på Islands Brygge med højt til loftet, korte beslutningsveje og et stærkt fagligt miljø
• Et team, der leder fra fronten og løfter i flok, både internt og sammen med kunderne

Er du interesseret?
Send dit CV og en kort motiveret ansøgning til emil.sarauw@droidsagency.com. Vi holder samtaler løbende, og tiltrædelse er snarest muligt.
Har du spørgsmål? Kontakt Partner & Head of AI Emil Sarauw på emil.sarauw@droidsagency.com eller 20 70 86 05.
Droids Agency blev grundlagt i 2017 og består i dag af ca. 30 medarbejdere. Vi leverer AI-rådgivning og AI-løsninger og er driftsleverandør på en række open source-projekter. Vores vision er at blive Nordens førende teknologihus inden for AI.

