Nyheder

Automation & RPA-udvikler til Powerplatformen


Vi søger en teknisk udviklerprofil, som har mod på at indgå i vores konsulentteam med primært fokus på RPA- og app-udvikling på Power-platformen fra Microsoft. Det er en fordel, hvis du allerede har erfaring med en eller flere markedsledende RPA-platforme eller har konkrete erfaringer med udvikling i .NET eller Python.

I Droids Agency arbejder vi med intelligent automatisering, hvor vi bl.a. bruger RPA og Machine Learning til at automatisere forretningsprocesser hos vores kunder.

Jobbet

Droids Agency søger en RPA-udviklerprofil med en teknisk baggrund, der kan udnytte moderne teknologi til at lave gode og robuste automatiseringer for vores kunder. 

Som udvikler bliver dine opgaver:

  • At kode og konfigurere softwarerobotter hos vores kunder

  • At sikre, at vi altid er i front med innovative løsninger og teknologier til automatisering

  • At bistå vores kunder med at sikre solid kvalitet og sikker drift i deres RPA-setup

  • At vedligeholde metoder og best practice inden for RPA-udvikling

  • At bidrage til at kortlægge og re-designe kundernes processer

  • At installere automatiseringssoftware hos vores kunder

 

De konkrete projekter du kommer til at deltage i, giver dig god mulighed for at afprøve forskellige typer af automatiserings-problemstillinger.

HVAD KAN DROIDS AGENCY TILBYDE?

Danmarks førende virksomhed på Power-platformen

  • Et energisk team bestående af RPA og AI-udviklere på tværs teknologier som UiPath, Power Automate, Python, .Net mv.

  • En stor kundeportefølje, hvor referencelisten tæller +100 kunder i Danmark, Grønland og Færøerne.

  • Et inspirerende startupmiljø på Islands Brygge, hvor der er højt til loftet og plads til store ideer, eksperimenter og ny teknologi.

  • En virksomhedskultur, hvor vi lærer af hinanden og udvikler os sammen…

HVEM ER DROIDS AGENCY?

Droids Agency er stiftet i 2017 og har fokus på at levere intelligent automatisering til vores kunder. Vi er på vej til at blive Nordens førende PowerHouse inden for Intelligent Automatisering og second to none, når det kommer til at omsætte cutting edge teknologi til processer, som gør hverdagen smartere.

Virksomheden er beliggende i topmoderne lokaler lige ved Islands Brygges Metrostation og med mulighed for gratis parkering lige ved døren. Vi har placeret os i et teknologiorienteret community sammen med ca. 100 andre virksomheder, hvor vi bor dør om dør med en masse andre seje virksomheder, som deler vores begejstring for teknologi, processer og mennesker.

SÅDAN KOMMER DU I SPIL TIL STILLINGEN

Hvis du vil vide mere så er du velkommen til at kontakte Tim Daniel Hansen, Managing Partner på telefon 4236 6614 eller tim@droidsagency.com.

 
Hvis du vil søge stillingen, så send os en kort motiveret ansøgning med et CV eller et link til din LinkedIn profil til  job@droidsagency.com.

Ansøgningsfrist 30. maj 2021. Vi indkalder løbende til samtaler, så vent ikke med at sende din ansøgning.

logo-primary_pos.webp