AI Adoption og Transformation
Skab rammerne for at lykkes med AI
Vi arbejder med ledere og beslutningstagere, der har ansvaret for at få AI til at skabe målbar værdi i deres organisation og som ønsker at komme fra enkeltstående initiativer til en samlet indsats med en klar retning.
At skabe værdi med AI kræver nemlig ikke kun den rette teknologi. Det kræver en organisation, der kan prioritere, beslutte og lære undervejs - og en klar forståelse af, hvilken effekt man vil opnå, og hvordan den skabes.
Cilia Helene Kofoed
Vores AI adoption- & transformations ydelser
AI organisatorisk modenhedsvurdering
Forstå, hvor jeres organisation står - før I beslutter, hvad I skal gøre
Mange organisationer ved, at de skal arbejde med AI og de fleste gør det allerede i større eller mindre grad. Det svære er at forstå præcist, hvor organisationen står i dag, og hvad der skal til for at få de fulde gevinster ud af AI-investeringerne.
En AI organisatorisk modenhedsvurdering giver jer det overblik. Vi kortlægger det reelle billede - ikke hvad der er besluttet, men hvad der faktisk sker på tværs af kompetencer, processer, kultur og teknologi. Herunder hvordan AI reelt bruges, også uden om organisationens rammer - det såkaldte Shadow AI, som både kan udgøre en risiko og pege på et uudnyttet potentiale. Vurderingen viser, hvad der allerede fungerer, og hvad der bør tages stilling til og giver jer dermed mulighed for at handle på et oplyst grundlag.
Hvad er det?
En systematisk analyse af, hvor klar jeres organisation er til AI-transformation, gennemført på tværs af niveauer og funktioner, hvor vi kombinerer interviews, observationer og workshops. Vi kortlægger det eksisterende vidensniveau, anvendelsen af AI, de faktorer og strukturer, der fremmer eller bremser forandring samt den strategiske retning - og forståelsen af den i organisationen. Resultatet er et præcist billede af, hvor I skal styrke indsatsen for at bygge det rette fundament og hvordan. Omfang og dybde tilpasses jeres organisations størrelse og kompleksitet.
Hvad får I?
Leverancen vil typisk være en rapport eller præsentation med konkrete anbefalinger - et klart grundlag der benchmarker jeres nuværende kapabiliteter og identificerer de vigtigste gaps.
AI strategi
En strategi der sætter retningen - forankret i jeres kerneværdier og forretningsmål
AI-udviklingen går stærkt. For at sikre at organisationen bevæger sig i den rigtige retning kræver det en klar strategisk ramme at navigere efter. En ramme der sætter ambitionerne og gør det muligt at prioritere indsatser og træffe informerede beslutninger undervejs - hele vejen ned igennem organisationen. Derfor arbejder vi altid med at udforme en AI strategi i samspil med jeres eksisterende forretningsmål og skaber en klar retning der forankres i ledelseslag, kultur, teknologi, kompetencer og hverdagspraksis.
Hvad er det?
En klar strategisk retning for jeres AI-transformation. Hvor AI modenhedsvurderingen kortlægger, hvor jeres organisation står, definerer AI-strategien, hvor I skal hen - og hvad der skal til for at komme dertil. Vi hjælper jer med at definere ambitioner, identificere de mest værdiskabende områder og prioritere indsatser ud fra både potentiale og gennemførlighed. Resultatet er et fælles målbillede og et beslutningsgrundlag, der gør det muligt at handle informeret.
Hvad får I?
Strategien og leverancen kan tage form som et beslutningsgrundlag, en handlingsplan eller et samlet strategidokument - alt efter hvad der giver mest mening for jeres organisation og situation.
Impact Discovery
Fokuseret potentialeafdækning - identificér use cases & forstå konkrete muligheder
Mange organisationer ved, at der ligger uudnyttet potentiale i deres processer og arbejdsgange - men de mest værdifulde muligheder overses ofte. Impact Discovery giver jer et konkret billede af potentielle use cases med størst forretningsværdi i et afgrænset område.
Hvad er det?
En fokuseret og struktureret analyse, hvor vi går i dybden med ét specifikt område i jeres organisation - hvad enten det er HR, Finance, IT eller et andet afgrænset område. Vi sætter et hold af erfarne konsulenter, der kender det arbejdsområde I bevæger jer i. Gennem interviews, observationer og ved fysisk at være til stede i hverdagen identificerer vi processer, dynamikker og kompetencer - og afdækker de konkrete muligheder for AI og automatisering med størst forretningsmæssigt potentiale.
Hvad får I?
Leverancen er et prioriteret roadmap med konkrete anbefalinger og overblik over de mest værdiskabende use cases i det valgte område - med en klar vurdering af potentiale, gennemførlighed og anbefalede næste skridt.
Kompetenceudvikling
Byg kapaciteten indefra - fra ledelseslag til hverdagspraksis
AI- og digital transformation kræver, at en organisation opbygger viden og kompetencer til at drive den. Uden det forbliver ambitionerne på papiret og teknologien uudnyttet.
Hvad er det?
Droids Agency designer skræddersyede læringsforløb der giver ledere og medarbejdere det fundament, de har brug for til at drive digital omstilling og til at blive en aktiv del af forandringen. Vi starter altid med at forstå eksisterende barrierer, kultur og vidensniveau, så læringen tilpasses jeres udgangspunkt. Derefter sætter vi klare succeskriterier op og måler undervejs, så vi sikrer at vi når i mål.
Vi arbejder med at bygge viden, medejerskab og engagement omkring AI og forholder os til hvordan læringen føres ind i hverdagen efter endt forløb.
For ledere
Det handler om at lede med AI og evnen til at lede forandringen – forstå hvad teknologien kan, sætte retning i hverdagen og prioritere indsatser der skaber organisatorisk og målbar effekt. Vi arbejder med at styrke evnen til at gå forrest og etablere en læringskultur, hvor medarbejdere udvikler sig og bruger AI ansvarligt og effektivt.
For medarbejdere
Det handler om at bygge en solid forståelse af AI, blive i stand til at tage nye løsninger i brug, identificere muligheder i egen hverdag og bringe idéer fra praksis ind i organisationens udvikling.
Hvad får I?
Leverancen tilpasses jeres behov og ambitionsniveau - fra et enkelt inspirationsoplæg eller en workshop til et samlet forløbsdesign og en læringsplan der strækker sig over længere tid.
Adoptionsplan
Fra teknisk implementering til nye vaner
Mange organisationer står midt i en udrulning af et nyt AI-værktøj og har styr på den tekniske implementering. Det svære er den menneskelige del: arbejdsgange lægges om, vaner ændres og medarbejderne skal tænke deres opgaver på nye måder. Det er det arbejde, vi hjælper jer med.
Hvad er det?
Med afsæt i en konkret implementering, et transformationsprogram eller et værktøj, I allerede har investeret i, kortlægger vi hvad der skal til, for at løsningen bliver taget i brug, og bliver brugt på en måde, der udnytter teknologiens potentiale. Det kan omfatte træningsplaner, opbygning af ambassadørnetværk, oplæring af superbrugere og en plan for kommunikationen undervejs. Hvad der er relevant, afhænger af jeres organisation, afdeling og udgangspunkt.
Hvad får I?
Leverancen er en konkret adoptionsplan med de indsatser, der skal til i jeres organisation. Vi kan levere planen alene, gennemføre træningen med jer eller klæde jeres egne trænere på gennem et train-the-trainer-forløb.
Sådan kommer I i gang med AI-adoption
Vi står klar til at rådgive jer om jeres næste skridt og tager altid gerne en uforpligtende dialog og sparring.
Ingen organisationer er ens, og det afspejler sig i måden vi arbejder på. Vi starter altid med at forstå jeres situation, jeres mål og jeres udgangspunkt. Vi arbejder tæt sammen med jeres team og sikrer, at indsatsen skaber målbar forretningseffekt, både i dag og i takt med at teknologien udvikler sig.