AI-assistenter til byggesager 

Mange byggeansøgninger sendes retur på grund af fejl og mangler, der kunne være fanget, inden ansøgningen blev sendt. Droids Agency har udviklet to AI-assistenter, der hjælper byggeansøgeren med at få ansøgningen rigtig første gang, så der kommer færre mangelbreve og hurtigere sagsbehandling.

 


Droids Agency præsenterer løsningen i KL-studiet, 15. juni 2026. 

Tilbageløb og mangelbreve fylder i byggesagsprocessen og koster tid hos både ansøgere og sagsbehandlere

En stor del af fejlene opstår de samme steder, og mange af dem kan fanges, før ansøgningen overhovedet bliver sendt.

Droids Agencys løsning på denne udfordring er to AI-assistenter rettet mod byggeansøgeren, som understøtter processen med udfyldelsen af ansøgningen og arbejdet med de tekniske tegninger.

 

logo_assistent

Assistent 1: AI-assistent til BOM-ansøgningen 

Mange ansøgninger fejler på de samme felter i Byg og Miljø. Assistenten guider ansøgeren gennem felterne, læser udfyldelsen igennem med et kritisk blik og giver med det samme den feedback, ansøgeren ellers først ville få i et mangelbrev. 

Eksempler på fejl, assistenten kan fange: 

  • Manglende fuldmagt fra bygningsejer eller grundejer
  • Forkert ansøgningstype i forhold til det faktiske projekt
  • Mangelfuld afkrydsning af relevante tekniske kapitler
  • Ufuldstændige oplysninger om brand og konstruktion
  • Uklare oplysninger om bygningens anvendelse og indretning
  • Upræcise oplysninger om bebyggelsesregulerende forhold

Assistenten henvender sig både til den uprofessionelle borger og til den semiprofessionelle håndværker. Effekten er færre mangelbreve og hurtigere sagsbehandling, fordi felterne udfyldes rigtigt fra start. 

logo_plantegning

Assistent 2: AI-assistent til tekniske tegninger  

En af de hyppigste mangler i privates byggeansøgninger er mangelfulde plantegninger, for eksempel ved en carport. Assistenten hjælper ansøgeren godt i gang, mens ansvaret for at tjekke alle mål bliver hos ansøgeren.

Assistenten kan blandt andet:

  • Følge med, mens ansøgeren tegner, og give løbende feedback, for eksempel hvis mål for væggens tykkelse eller afstanden til skel mangler

  • Lave udkast til plantegning ud fra flyfoto, eksisterende tegninger og offentligt tilgængelige kort, som ansøgeren derefter kvalificerer med korrekte mål

  • Give feedback på uploadede plan- og facadetegninger, så ansøgeren ved, hvad der er godt, og hvad der mangler, før ansøgningen sendes

    Effekten er færre mangelbreve, fordi tegningerne kommer til at indeholde det, sagsbehandlerne typisk kigger efter. 

Effekten i sagsbehandlingen

Når flere ansøgninger er rigtige fra start, falder antallet af mangelbreve og tilbageløb. Det frigør tid hos sagsbehandlerne og giver borgere og virksomheder en hurtigere og mere gennemskuelig proces. Assistenterne erstatter ikke de faglige vurderinger, men understøtter ansøgeren, så sagsbehandlingen kan koncentreres om det, der kræver fagligt skøn. 

Sådan bygges løsningen: fælleskommunal model

Droids Agency anvender en velafprøvet samarbejdsmodel, som vi har anvendt i bl.a. AI-signaturprojektet Fleet Optimiser,  hvor en gruppe kommuner og Droids Agency bygger løsningen sammen, og hvor en enkelt kommune får ansvaret for udbredelse og skalering bagefter.  

  • Bygges sammen. Løsningen udvikles sammen med en række kommuner, så krav, processer og praksis er forankret i drift fra dag ét. 

  • Open Source som standard. Alt det, der udvikles, gøres tilgængeligt som open source. Det reducerer leverandørbinding og gør det muligt for flere kommuner at bygge videre. 

Vis jeres interesse 

Kommuner, der overvejer at være med i ansøgningsprocessen, kan henvende sig til Droids Agency. Det er uforpligtende at vise interesse. Interesserede kommuner bliver inviteret til en videre dialog om en mulig fælles ansøgning.

Udfyld formen herunder, eller ring til Emil Sarauw på 20 70 86 05, hvis I vil høre mere.