Medlemsservice

AI-powered Instant Feedback service til CA's medlemmer

"...vi har oplevet Droids Agency som en leverandør, der giver kvalificeret rådgivning langt udover udviklingen af produktet i sig selv" Anette Pierce, Projektleder Instant Feedback, Innovationskonsulent, CA Karrierepartner og A-kasse

CA er karrierepartner og a-kasse for 67.000 medlemmer, der typisk har en videregående uddannelse og arbejder i erhvervslivet.

CA hjælper blandt andet medlemmerne med at finde job, hvis de bliver ledige, eller gerne vil skifte.

CA har cirka 3.000 ledige medlemmer, der har brug for hjælp og sparring til deres jobsøgning – blandt andet til at skrive gode CV’er og ansøgninger.

InstantFeedback

Udfordringen

CA har et team af dygtige karriererådgivere ansat, som på forskellig vis hjælper ledige medlemmer på arbejdsmarkedet. Traditionelt har de jobsøgende medlemmer fået personlig og individuel feedback på deres CV og ansøgning. 

Det kan være feedback på alt fra det kreative layout til det konkret indhold som f.eks. om de sproglige eller it-mæssige kompetencer fremgår tydeligt nok, eller om ansøgningen er motiveret og målrettet den specifikke virksomhed og arbejdsgiverens behov.

At give individuel feedback er imidlertid meget ressourcekrævende, og CAs medlemmer har i stigende grad brug for at få hurtig feedback på deres CV'er og ansøgninger, og nogle gange også udenfor a-kassens normale åbningstid.

Derfor har CA ønsket at undersøge mulighederne for, at udnytte nye innovative teknologier til at give medlemmerne den ønskede feedback, når der er behov for det.

IF-Process

Løsningen

Droids Agency har hjulpet CA med at udvikle løsningen Instant Feedback - et AI-baseret system, som giver feedback på medlemmernes CV’er og ansøgninger. Løsningen har indarbejdet bedste praksis fra organisationens karriererådgivere og anvender denne viden til at give en overskuelig tilbagemelding på et CV og/eller en ansøgning. Du får gennem løsningen bl.a. at vide, hvad der allerede fungerer godt, og hvor du måske kunne drage fordel af at gøre anderledes.

Den nye løsning er blevet modtaget særdeles positivt af brugerne og er samtidig med til at positionere CA i et konkurrencepræget a-kassemarked, hvor det i stigende grad handler om at kunne tilbyde en bedre, mere relevant og moderne service end konkurrenterne.

Selve løsningen er bygget op omkring en række regler og bearbejdninger af data kombineret med AI-komponenter, der tilsammen giver systemet evnen til at fortælle brugeren, hvordan de kan forbedre deres CV eller ansøgning. Løsningen kan både håndtere ansøgninger og CV’er på dansk og engelsk, og vurdere hvor godt dokumenterne svarer på jobannoncen.

Løsningen blev lanceret i starten af 2021 og er den første af sin slags i branchen. Der bliver løbende videreudviklet og skabt nye forbedringer i løsningen. 

Instant Feedback fremgangsmåde

Resultaterne

  • CA har med Instant Feedback lanceret en unik løsning, som kan give relevant feedback på CV’er og ansøgninger i real time.
  • Løsningen er leveret inden for aftalt tidsplan og budget.
  • Instant Feedback er først og fremmest et attraktivt tilbud til CA's nuværende kunder, men andre brugere har også mulighed for at afprøve løsningen, hvilket giver CA mulighed for at komme i kontakt med potentielt nye kunder.   
  • CA's karriererådgivere oplever, at medlemmer som har benyttet sig af Instant Feedback, er bedre forberedt inden en personlig rådgivning, hvilket betyder at tiden bedre kan udnyttes på rådgivningsmødet.
  • 9 ud af 10 brugere giver en positiv tilbagemelding på deres oplevelse med Instant Feedback. 
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation Anette Munch Pierce

Feedback fra CA:

"Vi har været rigtig glade for samarbejdet med Droids Agency. Transparens og ærlighed er vigtigt for os, når man skal arbejde sammen i forbindelse med et innovationsprojekt. Konsulenterne på projektet sikrede et fælles ejerskab til projektet, hvor alle blev involveret i processen. Den kultur de har i Droids Agency, passer godt sammen med vores. 

I praksis arbejdede vi agilt og havde fuld adgang til back-log og opgaver i forløbet. Selvom der var mange af os i CA, som ikke tidligere havde arbejdet på den agile måde, blev vi hurtig oplært og aktiveret i udviklingen af produktet. Vi har oplevet Droids Agency som en leverandør, der giver kvalificeret rådgivning langt udover udviklingen af produktet i sig selv”.

- Anette Pierce, Projektleder Instant Feedback, Innovationskonsulent, CA Karrierepartner og A-kasse

Vil du høre mere om vores AI-løsning til CA?

 

emil-1

Emil Sarauw

Head of AI

Andre relaterede cases

sønderborg3

Offentlig Forvaltning

AI-signaturprojekt

Baggrunden for projektet er, at der med økonomiaftalen for 2021 er aftalt, at der i de kommende år skal igangsættes signaturprojekter, der skal give en række kommuner konkrete erfaringer med kunstig intelligens (AI).

syddjurs (2)

HR & Administration

AI til udarbejdelse af klimasmarte kørselsmønstre

Fantastiske, men ambitiøse, klimamål kan gøre det svært for kommuner med meget transport mellem f.eks. sygeplejen og borgerne. På den lange bane handler det om el og alternativ energi, men på den korte, kan det være svært at implementere løsninger der kan nedsætte CO2 udslippet.