Jobopslag

 Seniorudvikler 

- vær med til at udviklinge nogle af Danmarks mest succesfulde AI-løsninger 

Har du tung erfaring med softwareudvikling og en stærk teknisk værktøjskasse? Brænder du for at bygge robuste og skalerbare løsninger – og har du det bedst, når kode bliver til konkret værdi i drift? Så er det måske dig, vi leder efter hos Droids Agency.

Vi søger en erfaren og dedikeret Seniorudvikler, der kan tage ansvar i både komplekse udviklingsprojekter og vores voksende produktportefølje. Du kommer til at arbejde tæt sammen med et stærkt teknisk team – men også selvstændigt drive udviklingsopgaver fra idé til deployment.

Hvad skal du arbejde med?

Du bliver en nøgleperson i udviklingen og driften af vores AI-løsninger og digitale produkter – både i egne produkter og i samarbejde med vores kunder. Det betyder, at du kommer til at:

  • Udvikle og vedligeholde produktionstunge softwareløsninger
  • Designe og implementere skalerbare produkter
  • Bidrage til etablering og drift af cloudinfrastruktur
  • Arbejde med Kubernetes, Docker og containerbaserede miljøer
  • Deltage i planlægning og arkitektur af nye features og løsninger
  • Sikre høj kodekvalitet og stabil drift i tæt samarbejde med resten af teamet

Hvem er du?

Du har solid erfaring som softwareudvikler – og har arbejdet med løsninger, der skal fungere i virkeligheden: I drift under skiftende krav. Du forstår kompleksiteten i moderne deployments og kan balancere performance, skalerbarhed og vedligeholdelse.

Vi forestiller os, at du:

  • Har flere års erfaring med udvikling og deployment af software i produktion
  • Har hands-on erfaring med cloudinfrastruktur og tools som Kubernetes og Docker
  • Kan designe løsninger med fokus på drift, skalerbarhed og vedligeholdelse
  • Er stærkt drevet af at udvikle sig selv og løse nye typer af opgaver
  • Arbejder effektivt og professionelt – både i teams og selvstændigt
  • Er vant til at tage ansvar, træffe beslutninger og følge dem helt til dørs
  • Er kundeorienteret og er god til kommunikation
  • Har teknisk dybde og en pragmatisk tilgang til at løse problemer
  • Sætter pris på at arbejde sammen i et godt arbejdsmiljø med andre dygtige og ambitiøse udviklere med høje standarder.

Hvad tilbyder vi?

  • En central rolle i et ambitiøst teknologimiljø, hvor du får ansvar og indflydelse
  • Et energisk team bestående af automation- og AI-udviklere på tværs teknologier som Power Automate, Python, .Net mv.  
  • Projekter med konkret værdi – vores løsninger er i aktiv brug hos både private og offentlige kunder
  • En stor kundeportefølje, hvor referencelisten tæller +200 kunder i Danmark, Grønland og Færøerne. 
  • Et stærkt fagligt team, der værdsætter samarbejde, tillid og åbenhed
  • Et inspirerende tech startupmiljø på Islands Brygge, hvor der er højt til loftet og plads til store ideer, eksperimenter og ny teknologi.
  • En virksomhedskultur, hvor vi lærer af hinanden, sparrer og udvikler os sammen. 
  • En uformel hverdag med en masse sociale events og aktiviteter, hvor vi har det sjovt sammen som kollegaer. 

Er du klar til næste skridt?

Vi vil meget gerne høre om de resultater du har skabt undervejs i din karriere og dine tanker om, hvordan du kan bringe Droids Agency videre på vores rejse.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner & Head of AI, Emil Sarauw på emil.sarauw@droidsagency eller telefon 20708605.

Om Droids Agency

Droids Agency er stiftet i 2017 og har fokus på at levere markedets bedste AI-løsninger og intelligent automatisering til vores kunder. I dag er vi ca. 30 medarbejdere og det er vores vision at blive Nordens førende PowerHouse inden for Intelligente teknologier og second to none, når det kommer til at omsætte cutting edge teknologi til processer, som gør hverdagen smartere.  

Virksomheden er beliggende i topmoderne lokaler lige ved Islands Brygges Metrostation og med mulighed for gratis parkering lige ved døren. Vi har placeret os i et teknologiorienteret community sammen med ca. 100 andre virksomheder, hvor vi bor dør om dør med en masse andre virksomheder, som deler vores begejstring for teknologi, processer og mennesker.

Hos Droids Agency tror vi på, at AI skal bruges til at gøre mennesker dygtigere, organisationer mere effektive og samfundet stærkere.

Vil du være med?