RoboRef kundecase:
Næstved Kommune

“Digitalisering er et væsentligt redskab i kommunens arbejde, både for medarbejderne i deres daglige arbejdsrutiner, og for borgerne i deres møde med kommunen. Som mange andre kommuner står vi over for en omfattende opgave, hvor ressourcerne skal fordeles optimalt. Vi har erfaret, at digitalisering kan hjælpe os med at spare tid og skabe endnu bedre oplevelser for borgerne.”
- Anders Hauch Hansen Djurhuus
Digital Udviklingskonsulent
Center for Arbejdsmarked
Digitalisering og IT
Hør hvad Næstved Kommune selv siger om Roboref:
Interview om Roboref:
Hør hvad Danielle Christensen, arbejdsmarkedskonsulent i Næstved Kommune, har af personlige erfaringer med Roboref:

Danielle Christensen
Hvilke udfordringer oplever du i forhold til at skrive referater under møder?
- En af de største udfordringer er at finde balancen mellem at opbygge en god relation til borgeren og samtidig tage notater under samtalen. Når borgeren kigger på en skærm, og jeg arbejder på min computer, skal jeg hele tiden sikre mig, at jeg får skrevet det relevante ned, uden at gå glip af vigtige detaljer i samtalen.
Hvordan kan Roboref hjælpe dig og Næstved Kommune?
- Roboref giver mig mulighed for at fokusere mere på borgerens ord og den sociale interaktion, da jeg ikke behøver at bekymre mig om at skrive ned under hele samtalen. Jeg kan komme med idéer og arbejde mere indgående med borgerens plan.
- Roboref giver mig den nødvendige støtte, så jeg kan udføre mine arbejdsopgaver uden at blive hæmmet af min ordblindhed. Det betyder, at jeg kan arbejde mere effektivt og føler mig mere sikker i mine opgaver.
- Når vi arbejder med Roboref i Næstved kommune, kan vi sikre, at alle borgere behandles ens, og at vi træffer de samme beslutninger, uanset hvilken sagsbehandler der håndterer sagen. Dette fremmer samarbejdet og skaber større tryghed både for borgerne, og for os som medarbejdere.
- Jeg er blevet positivt overrasket over, hvor nemt det har været at tilgå Roboref, og hvordan systemet er tilpasset de behov, vi har i vores arbejde. Det er både intuitivt og enkelt at bruge, hvilket betyder, at også medarbejdere med begrænset IT-erfaring hurtigt kan komme i gang med systemet.
Føler du dig tryg ved at bruge Roboref, når det kommer til sikkerheden?
- Ja, jeg føler mig tryg ved at bruge Roboref. Nogle af mine borgere har også udtrykt, at de føler sig mere sikre, da systemet optager hele samtalen. Det giver både dem og mig mulighed for at gå tilbage og genhøre præcist, hvad der blev sagt, hvis der opstår spørgsmål eller tvivl i fremtiden.
- Som bruger har jeg fået den nødvendige viden til at benytte Roboref korrekt. Jeg er informeret om, hvordan data opbevares, og hvordan jeg kan tilgå det relevante materiale. Jeg synes, systemet er transparent i forhold til datahåndtering, og jeg føler, at der er klare retningslinjer for, hvordan vi skal arbejde med det.
Til slut siger Danielle:
"Roboref forebygger konflikter, det forebygger misforståelser, og jeg er sikker på, at det også er med til at gøre, at vi har en tættere relation til vores borgere. Jeg ser det som starten på en udvikling, hvor Roboref kan afhjælpe meget af det administrative arbejde, og hvor vi faktisk kan få lov til at bruge vores faglighed, og at være til stede med borgere.


Anders Djurhuus
“Vi arbejder målrettet på at udnytte digitale teknologier, herunder generativ AI, for at give vores medarbejdere mulighed for at koncentrere sig om deres kerneopgaver og forbedre kontakten med borgerne, og her er projekter som Roboref et skridt i den retning.”
- Anders Hauch Hansen Djurhuus
Digital Udviklingskonsulent
Center for Arbejdsmarked
Digitalisering og IT